Vestergaard Huse hjælper deres kunder i vigtige, store beslutninger, og matchet mellem byggefirma og kunde er derfor alfa omega. Af den grund ville Vestergaard Huse gerne vide mere om, hvad de gør godt samt hvad de gør mindre godt – og derigennem lære sine kunder endnu bedre at kende. På den måde kan Vestergaard Huse blive klogere på, hvad der kan gøre kundeoplevelsen endnu bedre. Udviklingsprojektet sigtede yderligere efter at skabe et overblik over kundernes fremtidige behov og ønsker. Det skal være med til at sikre, at Vestergaard Huse også i fremtiden, med sine produkter og service, matcher eller overgår kundernes forventninger. Vestergaard Huse ønskede også at sikre et fundament for kontrolleret vækst, fastholde høj produktkvalitet, samt kapacitet til at kunne prioritere og vælge hvilke projekter, der tages ind. Dette på baggrund af udvidet viden om økonomisk rentabilitet og kundetilfredshed.